Et lille ord med stor vægt
Når du bruger MitID, møder du ordet godkend igen og igen. Det står på en knap i appen, og det virker så hverdagsagtigt, at mange trykker uden at tænke over det. Men godkend er ikke en kvittering for, at du har set noget. Det er et ja. Du siger ja til, at den handling, der vises på skærmen, må gennemføres i dit navn.
Derfor er det værd at stoppe op ved ordet. I andre sammenhænge er et tryk på en knap uforpligtende: du åbner en menu, du ruller videre, du lukker et vindue. Her er forholdet et andet. Dit tryk fungerer som din underskrift, og den bliver brugt af den tjeneste, du er logget ind på, eller af den, der forsøger at komme ind som dig.
Jeg skriver som en, der gennem mange år har forklaret tekniske begreber for voksne, som bare vil bruge tingene trygt. Min erfaring er, at det hjælper at oversætte knapperne til hverdagssprog. Når du ved, hvad godkend betyder, bliver det meget lettere at afgøre, hvornår du skal trykke, og hvornår du skal lade være.
Hvad du konkret siger ja til
Når MitID beder dig om at godkende, hører der en tekst til på skærmen. Den fortæller, hvad anmodningen gælder: et login et bestemt sted, en bekræftelse af en handling eller en underskrift på noget. Det er den tekst, du godkender, ikke bare et vilkårligt login. Læs den, som du ville læse en kort besked fra en person, du kender.
Et godt spørgsmål at stille sig selv er: Har jeg selv sat det her i gang for få øjeblikke siden? Hvis du sidder foran din egen computer og er ved at logge ind et sted, passer anmodningen sammen med din handling. Hvis telefonen pludselig bipper uden at du har gjort noget, passer den ikke, og så er svaret nej.
Det betyder også, at du ikke godkender på vegne af andre. Hvis nogen ringer og beder dig trykke godkend, så de kan hjælpe dig, så er det i virkeligheden deres login, du bekræfter. Selv om stemmen lyder venlig og professionel, er handlingen på skærmen den, der tæller.
- Godkend er et ja til den handling, der står på skærmen
- Tryk kun, hvis du selv har startet handlingen
- En anmodning, du ikke har bedt om, besvares med afvis
Godkend, afvis og luk appen
I appen har du som regel to valg, og de er ikke ligeværdige i en travl situation. Afvis er altid det trygge svar, når du er i tvivl. Det koster dig højst et nyt forsøg, hvis anmodningen alligevel var din egen. Et utilsigtet godkend kan derimod give en anden adgang, som er sværere at fortryde.
Der er også en tredje mulighed, som mange glemmer: du kan bare lukke appen og lade anmodningen udløbe. Ingen tvinger dig til at svare med det samme, uanset hvor hastende en besked eller en person i telefonen får det til at lyde. Tidspres er netop det, der får os til at trykke, før vi har tænkt.
Hvis du har afvist noget, du ikke selv bad om, er det en god idé at tænke over, hvorfor det kom. Måske har en anden indtastet dit brugernavn, eller måske er det en tilfældighed. Skift adgangskode til den tjeneste, det angik, og hold lidt ekstra øje med dine konti de næste dage. Det er en rolig og rimelig forholdsregel.
Koden, du aldrig deler
Ud over godkend-knappen findes der andre ting i MitID, som hører til dig alene: din kode, dine svar på spørgsmål og de engangsoplysninger, du får vist eller tilsendt. Princippet er enkelt. Det, der får dig ind, er personligt, og ingen, der handler i god tro, har brug for at høre det.
Det gælder også, selv om afsenderen præsenterer sig som en bank, en myndighed eller en teknisk hjælper. En rigtig tjeneste beder dig logge ind selv, på den måde du plejer. Den beder ikke om, at du læser noget op, sender et billede af skærmen eller trykker godkend, mens vi taler sammen.
Jeg er hverken en bank, en myndighed eller en del af MitID, og derfor beder jeg heller aldrig om noget af det her fra dig. Det kan du bruge som tommelfingerregel i hverdagen: Hvis nogen, uanset hvem, beder om dine oplysninger eller om dit godkend, så er det nok et tegn på, at noget er galt.
- Del aldrig din kode eller dine svar med andre
- Læs aldrig engangsoplysninger højt i telefonen
- Send ikke billeder af skærmen med login-oplysninger
Sådan genkender du en anmodning, der ikke er din
Der er nogle typiske tegn. Anmodningen kommer uden at du har gjort noget. Teksten på skærmen nævner et sted, du ikke kender, eller et tidspunkt, der ikke passer. Eller nogen i telefonen eller i en besked presser dig til at handle hurtigt og siger, at du skal trykke, for at lukke et problem.
Et andet tegn er, at du bliver bedt om at godkende noget, som ifølge afsenderen er til din egen fordel: en tilbagebetaling, en sikring af din konto eller en rettelse. Netop den slags forklaringer er lette at tro på, fordi de lyder omsorgsfulde. Men omsorg kræver ikke, at du bekræfter noget, du ikke selv har startet.
Når du er i tvivl, så stop. Læg på, luk beskeden og find selv frem til tjenesten på den måde, du plejer. Det kræver få minutter og fjerner presset. Du behøver ikke kunne forklare, hvorfor noget føles forkert, for at have ret til at sige nej.
En kort vane at tage med dig
Du kan gøre godkend til en bevidst handling ved at give dig selv to sekunder, hver gang. Spørg: Har jeg bedt om det her, og forstår jeg, hvad der står? Hvis begge svar er ja, kan du trykke roligt. Hvis ikke, afviser du eller lukker appen. Vanen er lille, men den skaber en pause, der gør dig sværere at haste.
Det kan også hjælpe at tale om det derhjemme. Mange voksne har en forælder, en ægtefælle eller en ven, som er lige så usikker. Når I begge har fået ordet godkend forklaret, bliver det nemmere at spørge hinanden, før I trykker, og I undgår at føle jer dumme over at tøve.
Husk, at ingen tjenester har travlt på din vegne. Hvis en sag er vigtig, kan den vente de minutter, det tager at tjekke den. Det er den ro, jeg ønsker for dig, og den er mere værd end hastigheden.
- Spørg dig selv: Har jeg selv sat det her i gang?
- Er du i tvivl, så afvis eller luk appen
- Tal med en du stoler på, før du trykker
Godkend i MitID er dit ja og din underskrift, ikke en høflighed. Tryk kun, når du selv har startet handlingen og forstår, hvad der står. Er du i tvivl, er afvis det trygge svar, og at lukke appen koster ingenting. Del aldrig koder eller svar med andre, uanset hvem der spørger. Med den lille pause bliver du sværere at presse, og du bevarer overblikket i din digitale hverdag.