Karen og den gamle adgangskode
Karen er i slutningen af halvtredserne og bruger computeren dagligt: netbank, mail, billeder af børnebørnene og et par webshops. Hun skrev til mig i begyndelsen af efteråret, fordi en veninde havde fået sin mailkonto overtaget, og det havde gjort hende urolig. Hun ville vide, om hun selv var i farezonen, men vidste ikke, hvor hun skulle begynde.
Da vi talte sammen, fortalte hun lidt flovt, at hun havde brugt den samme adgangskode i mange år. Den bestod af et kælenavn og et fødselsår, og hun havde tilføjet et udråbstegn, da en hjemmeside engang krævede et specialtegn. Det er en meget almindelig historie, og der er ingen grund til at skamme sig over den. De fleste af os har lært vores vaner, før nogen forklarede os, hvorfor de kan være risikable.
Jeg gengiver her forløbet med hendes tilladelse og kun med fornavn. Pointen er ikke, at Karen gjorde noget særligt dumt. Pointen er, at hun gjorde noget, mange gør, og at vejen væk fra det var kortere og mere overskuelig, end hun havde frygtet.
Hvorfor én adgangskode hænger sammen som en kæde
Når samme adgangskode bruges flere steder, er dine konti ikke længere uafhængige af hinanden. Bliver koden kendt gennem ét sted, kan den prøves på alle de andre. Det kræver ikke, at nogen har personligt kig på dig. Det handler om, at en kode, der engang er sluppet ud, bliver afprøvet på tjenester, hvor du sandsynligvis har en konto.
Karen forstod det bedst, da jeg bad hende tænke på sin mailkonto som en nøgle til de andre. De fleste tjenester sender nemlig et link til nulstilling af adgangskode til din mail. Den, der kommer ind i din mail, kan derfor ofte komme ind mange andre steder. Mailkontoen er med andre ord den vigtigste at beskytte, og netop den havde Karen beskyttet med den ældste kode.
Det er ikke en grund til at gå i panik, men det er en god grund til at begynde med netop den konto. Én ændring på det rigtige sted gør mere end ti ændringer på tilfældige steder.
- Mailkontoen er ofte nøglen til dine andre konti
- Samme kode flere steder gør dine konti afhængige af hinanden
- Begynd altid med den konto, der kan nulstille de andre
Første aften: et overblik på papir
Før vi rørte ved en eneste adgangskode, bad jeg Karen om at skrive en liste over sine konti. Ikke koderne, kun navnene på tjenesterne og den mailadresse, hun havde brugt til hver. Hun satte sig med en kop te og et stykke papir og kom frem til atten steder, hvoraf hun havde glemt, at fire overhovedet eksisterede.
Listen gjorde to ting. Den gav hende et overblik, hun aldrig havde haft, og den afslørede, at to gamle konti til webshops stadig lå med hendes adresse og telefonnummer. Dem besluttede hun at lukke. Resten blev sorteret i tre bunker: konti med penge eller personlige oplysninger, konti hun bruger ofte, og konti hun næsten ikke bruger.
Den sortering var det vigtigste i hele forløbet. Den gjorde opgaven konkret og afgrænset. I stedet for en vag følelse af, at alting burde forbedres, havde Karen nu en rækkefølge, og hun kunne arbejde sig igennem den i sit eget tempo uden at føle, at hun skulle nå alt på én gang.
- Skriv kun tjenestenavne og mailadresser ned, aldrig adgangskoder
- Luk konti, du ikke længere bruger
- Sortér efter, hvor meget en konto kan skade, hvis den bliver overtaget
Nye adgangskoder uden at skulle huske dem alle
Karens største bekymring var, at hun ikke kunne huske atten forskellige koder. Det behøver hun heller ikke. Vi talte om to veje: en adgangskodemanager, som husker koderne for dig, eller længere sætninger, som du selv kan huske, men som er lette at skrive. Hun valgte at starte med sætninger til de to vigtigste konti.
En god sætning er lang og personlig på en måde, som andre ikke kan gætte. Fire eller fem ikke særligt beslægtede ord sat sammen er stærkere end et enkelt ord med tal og tegn. Karen lavede en til sin mail og en til sin netbank og skrev dem aldrig ned sammen med tjenestens navn. Hun øvede dem et par dage, indtil de sad.
For de øvrige konti begyndte hun at bruge den indbyggede funktion i sin browser og senere en dedikeret manager. Jeg anbefalede ikke noget bestemt produkt, men bad hende vælge noget, hun kunne forstå og stole på, og kun at hente det fra tjenestens egen officielle side. Det er nok til at komme godt fra start.
To-trins-login: et ekstra lås, der ikke er besværligt
Næste skridt var to-trins-login på mailen. Karen frygtede, at det ville blive en daglig plage. Det viste sig at være et ekstra tryk eller en kode fra en app på telefonen, når hun logger ind fra en ny enhed, og ikke hver gang. Fordelen er, at en kode alene ikke længere er nok til at komme ind på hendes konto.
Vi gennemgik også, hvad hun skulle gøre, hvis telefonen gik tabt. Mange tjenester giver dig et sæt gendannelseskoder, når du slår to-trins-login til. Karen printede dem og lagde dem i en mappe med vigtige papirer, ikke i telefonen og ikke i mailen. Det er den slags småting, der afgør, om en sikring er en hjælp eller en ny bekymring.
Bagefter sagde hun, at det mest overraskende var, hvor lidt tid det tog. Hele opsætningen af mail og netbank tog under en halv time. Det, der havde fyldt i hendes tanker i uger, krympede til en lille opgave, da hun først gik i gang med den.
- Slå to-trins-login til på mailen først
- Gem gendannelseskoder på papir et sikkert sted
- Brug kun tjenestens egne indstillinger til opsætningen
Hvad der ændrede sig for Karen
Efter tre aftener havde Karen skiftet kode på de syv vigtigste konti, lukket seks gamle og slået to-trins-login til de steder, hvor det er muligt. Hun siger selv, at det ikke føles som en stor forandring udadtil. Indadtil er det anderledes: hun åbner ikke længere sin mail med et let ubehag, og hun ved, hvad hun ville gøre, hvis en tjeneste meddelte et brud.
Hun har fået en vane, jeg gerne vil fremhæve: en gang hver tredje måned tager hun sin liste frem og tjekker, om der er kommet nye konti, og om noget skal lukkes. Det tager ti minutter. Listen ligger stadig i den samme mappe som gendannelseskoderne, og ingen af dem indeholder en eneste adgangskode.
Jeg bliver ofte spurgt, om det nytter noget at gøre sådan her, når man alligevel aldrig kan blive helt sikker. Mit svar er Karens historie. Det handler ikke om at blive uigennemtrængelig, men om at være svær at komme ind hos og nem at komme sig efter, hvis noget går galt.
Karens forløb viser, at kontosikkerhed ikke kræver teknisk viden, kun en rækkefølge. Overblik først, derefter mailen, så de vigtigste konti, og til sidst en lille rutine, der holder det ved lige. Du kan gøre det samme i dit eget tempo, over få aftener, uden at skulle dele dine koder med nogen. Husk, at ingen seriøs tjeneste vil bede dig om dem.