Hvorfor en guide skal kunne følges med trætte øjne
Når jeg skriver en praktisk guide, tænker jeg først på den, der læser den. Det er sjældent en person med masser af tid og teknisk ro. Oftest sidder du en aften i efteråret, lidt træt, med telefonen i den ene hånd og en opgave, du har udskudt i flere uger, for eksempel at slå to-trins-login til eller rydde op i gamle konti.
Derfor starter jeg ikke med teorien. Jeg starter med opgaven og spørger, hvad der skal være sket, når du er færdig. Det kan være, at en konto er sværere at bryde ind i, eller at du ved, hvor du finder dine indstillinger. Når målet står klart, kan jeg skære alt fra, der ikke hjælper dig derhen.
En god guide skal kunne følges, selv hvis du bliver afbrudt midtvejs. Det betyder korte skridt, ét ad gangen, og tydelige pejlemærker undervejs, så du kan finde tilbage, hvor du slap.
- Start med opgaven, ikke med forklaringen
- Ét skridt ad gangen
- Pejlemærker, så du kan genoptage efter en pause
Jeg prøver selv hvert skridt, før det står i teksten
Den vigtigste metode, jeg bruger, er også den mest almindelige: jeg gennemgår selv opgaven fra start til slut, mens jeg skriver. Jeg tager skærmbilleder til mig selv, noterer mig, hvad knapperne hedder, og hvor jeg selv tøvede. Hvis jeg tøver, vil du sandsynligvis også tøve.
Tjenester ændrer ofte udseende og ordvalg, så en guide kan hurtigt blive forældet i detaljen. Derfor beskriver jeg hellere, hvad du leder efter, end præcis hvilket ikon du skal trykke på. Du skal kunne genkende en indstilling for adgangskode eller login, selv om menuen har fået et nyt navn.
Jeg gemmer mine noter fra hver gennemgang, så jeg kan vende tilbage og rette, når noget ændrer sig. En guide er for mig et arbejdsdokument, der bliver ved med at blive passet, ikke en tekst, jeg skriver én gang og glemmer.
- Gennemgå selv opgaven, mens jeg skriver
- Beskriv, hvad du leder efter, frem for et bestemt ikon
- Ret guiden, når tjenesterne ændrer sig
Pen, papir og en simpel skabelon
Mine redskaber er mere jordnære, end mange tror. Jeg bruger et notesblok og en pen til at skitsere rækkefølgen, før jeg skriver en eneste sætning på skærmen. Når skridtene står på papir, kan jeg se, om der mangler et led, eller om to skridt egentlig er ét.
Dernæst bruger jeg en fast skabelon til alle guides: hvad du skal bruge, hvor lang tid det tager, selve skridtene og til sidst, hvordan du ser, at det virkede. Skabelonen gør, at du kender opbygningen, når du læser den næste guide, og kan hoppe direkte til det, du mangler.
Skabelonen har også en plads til, hvad du ikke skal gøre undervejs. Her minder jeg om det vigtigste: du skal aldrig give adgangskoder, kortoplysninger eller MitID-oplysninger videre til andre, heller ikke til mig.
- Skitse på papir før teksten
- Fast rækkefølge: det skal du bruge, skridtene, kontrol
- Altid en påmindelse om, hvad du ikke må dele
Sproget: korte sætninger og ord, du bruger selv
Når jeg har rækkefølgen på plads, går jeg sproget igennem. Jeg erstatter fagord med de ord, du ville bruge ved køkkenbordet. Hvis et fagord er nødvendigt, forklarer jeg det første gang, det dukker op, i en halv sætning og uden at tale ned til dig.
Jeg holder sætningerne korte i selve skridtene og lader forklaringerne stå for sig selv bagefter. Skridtet siger, hvad du gør. Forklaringen siger, hvorfor. På den måde kan du følge opskriften uden at læse alt, og du kan vende tilbage til begrundelsen, når du har lyst.
En enkel test er at læse skridtene højt. Hvis jeg snubler, eller hvis jeg mister tråden midt i en sætning, skal den skrives om. Det lyder banalt, men det fanger flere fejl end noget andet værktøj, jeg har.
- Dagligdags ord frem for fagsprog
- Skridtet siger hvad, forklaringen siger hvorfor
- Læs skridtene højt, og skriv om hvor du snubler
Fra guide til tjekliste, når opgaven gentager sig
Nogle opgaver skal du kun gøre én gang. Andre vender tilbage, for eksempel når du får en ny telefon eller opretter en ny konto. Til de gentagne opgaver laver jeg en kort tjekliste ved siden af guiden, så du ikke behøver at læse alt forfra.
Listen er guidens kondensat: kun de skridt, der giver mest ro, i den rækkefølge, de bør tages. Jeg afprøver den på samme måde som selve guiden og stryger alt, der ikke har gjort en forskel i praksis. Er et punkt tvivlsomt, får det lov at gå.
Du kan skrive listen af i hånden og hænge den op ved computeren. Jeg tror på, at en synlig, kort liste bliver brugt oftere end en lang tekst, du engang har gemt et sted på telefonen.
- Tjekliste til opgaver, der gentager sig
- Kun skridt, der gør en mærkbar forskel
- Skriv den af i hånden, og læg den, hvor du bruger den
Hvad jeg lader være med at love
En praktisk guide kan gøre din hverdag online lidt roligere, men den kan ikke garantere, at intet går galt. Det siger jeg tydeligt, fordi falsk tryghed er værre end ingen. En guide hjælper dig med at lukke nogle af de mest almindelige huller, ikke alle.
Jeg er en uafhængig blog og hverken en bank, en myndighed eller en MitID-tjeneste. Derfor henviser jeg dig til selve tjenesten, når en opgave kræver, at du logger ind hos den, og jeg beder aldrig om dine oplysninger, hverken her eller i en besked.
Hvis en guide ikke passer til din situation, eller et skridt ser anderledes ud hos dig, er det en vigtig oplysning for mig. Skriv gerne, hvor du gik i stå, så jeg kan gøre teksten bedre til den næste læser.
- Ingen garantier, kun færre åbne døre
- Jeg beder aldrig om dine oplysninger
- Fortæl, hvor du gik i stå
En god praktisk guide er et stykke håndværk: prøvet af, kortet ned og skrevet til en træt læser en almindelig aften. Mine redskaber er enkle, en pen, en skabelon og min egen tålmodighed med hvert skridt. Vælg én opgave i denne uge, følg guiden til ende, og vær tilfreds med det. Små skridt, der faktisk bliver gjort, giver mere ro end store planer, der ligger og venter.